Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
Header
Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhedsarkivpilNyheder 2019pilNyheder 4. kvartal 2019pilKolding Sygehus i spidsen for landsdækkende hoftebrudsprojekt

Kolding Sygehus i spidsen for landsdækkende hoftebrudsprojekt

Afdelingen Ortopædkirurgi har fået 2,6 millioner kroner af Novo Nordisk Foundation til verdens første landsdækkende lodtrækningsforsøg om behandling af brækkede hofter.

Tekst: Anne-Mette Vargas Johnsen, Sygehus Lillebælt
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt


Skal der skruer i den brækkede hofte, så den selv kan gro sammen, eller skal den skiftes ud med en helt ny i metal? Og klarer patienten med den kunstige hofte sig bedre efter operationen end den patient, der har fået sin egen hofte sat sammen?

Det er det, ortopædkirurg og forskningsleder Bjarke Viberg fra Kolding Sygehus gerne vil undersøge. Projektet har fokus på patienter over 65 år, som har brækket den del af hoften, som hedder lårbenshalsen. De to knogleender skal sidde lige ud for hinanden, og standardbehandlingen er at sætte skruer i dem, så patienten beholder sin egen knogle. Projektet skal vise, om det er den bedste behandling.
- Vi håber på, at projektet vil give os et tydeligt resultat, så vi ved, hvad der er den bedste behandling. Og den kan så blive udbredt til hele Danmark, siger Bjarke Viberg, som står i spidsen for projektet, som med 19 deltagende sygehuse dækker 95 % af den danske befolkning.
 

Skruer til hofteoperation

Sådan kan én af de skruer, der bruges til at sætte en patients brækkede hofte sammen, se ud. 

Forskellen i de to behandlingsformer er – udover operationen – at patienter, der har fået en helt ny hofte med det samme kan støtte på den, for der er ingen knogler, der skal gro sammen. Forskerne tror, at det vil betyde, at patienterne hurtigere kommer ud af sygesengen og bevæger sig. Og bevægelse er alfa og omega for at komme sig. Alle mister muskelmasse, når de ligger i sengen, men det er værre for ældre mennesker, og det kan få betydning for, hvor meget man kan bagefter. 
 

Kunstig hofte

Et eksempel på en kunstig hofte, som kan blive opereret ind.

Ja, det har faktisk også betydning for, om man overlever en brækket hofte. Lungekapaciteten er meget nedsat, når man ligger ned i sengen, og jo længere man ligger i sengen, jo større er risikoen for lungebetændelse og blodprop i lungerne. Dødeligheden hos denne type patienter er tre gange så høj som for ældre mennesker generelt. Derfor handler projektet ikke kun om, hvor meget patienten kan genoptrænes til efter en brækket hofte. Det handler også om overlevelse.
- Ældre mennesker tåler simpelthen dårligere at gå i stå, og jo hurtigere vi kan få dem op at bevæge sig, jo bedre er det for dem. Kan vi også sørge for, at flere overlever, og at de, der overlever, klarer sig bedre og for eksempel selv kan klare indkøb og andre ting, så er det jo fantastisk, siger Bjarke Viberg.

Det vil tage 3-4 år, før resultaterne af forskningsprojektet ligger klar. Er resultaterne til gengæld tydelige, kan de få betydning for behandlingen af denne type hoftebrud ikke bare i Danmark, men internationalt. Kirurger i hele verden sætter nemlig skruer i.
 

Bjarke Viberg

Bjarke Viberg, der står bag den store undersøgelse.

 


Siden er sidst opdateret 17-12-2019.
Kontakt: admtda



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt | Tilgængelighedserklæring