Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Udviklingsråd støtter hurtigere diagnose af hoste

Et nyt setup på Vejle Sygehus gør, at personer med hoste bliver langt hurtigere udredt. Dermed kommer de også hurtigere i behandling, hvis det viser sig at være er nødvendigt.

 

Hostepakke

Når en patient kommer ind som en del af hostepakken, bliver vedkommende først set af en sygeplejerske, der i mange tilfælde faktisk står for udredningen allerede ved første besøg. (modelfoto)

 

Af Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen, mikkel.andersen3@rsyd.dk, Sygehus Lillebælt
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

 

Hoste gennem længere tid kan være en indikator på, at man fejler noget. Det kan være alt fra en relativ ufarlig bronkitis til en langt mere alvorlig lungekræft. Derfor bør patienter med hoste gennem længere tid gå til lægen for at blive undersøgt.

Tidligere kunne en patient sagtens skulle forbi lungeambulatoriet på Vejle Sygehus fem til syv gange, før lægerne og sygeplejerskerne fandt ud af, om hosten var udtryk for sygdom. Men en ny organisering gør, at patienterne nu langt hurtigere kan få en diagnose og komme i behandling.

- Med den nye måde at gøre tingene på, kan vi diagnosticere cirka 40 procent flere patienter med de samme ressourcer, og kvaliteten er lige så god som før, så det er virkelig et godt tiltag, forklarer overlæge Steffen Kristensen.

Han er en af bagmændene bag tiltaget, der i daglig tale går under navnet Hostepakken.

Diagnose første gang
Hemmeligheden bag Hostepakken er, at diagnosticeringen af patienterne er blevet sat i system. Første gang patienterne kommer til undersøgelse på sygehuset, bliver de tilset af en sygeplejerske, der gennemgår en lang række spørgsmål og undersøgelser sammen med patienten. Undersøgelserne er de samme for alle patienter, der kommer ind med hoste.

- Vi giver en systematiseret pakke, og så bygger vi individuelle forløb efterfølgende, siger Steffen Kristensen.

Når sygeplejersken har gennemgået hele listen, kan hun konferere med en speciallæge, der enten stiller en diagnose eller hjælper med at lægge en videre plan. Det er kun, hvis der er tvivl, at patienten skal tilses af en læge eller komme ind til yderligere undersøgelser.

- Mange patienter får en diagnose allerede efter ét besøg, og over 80 procent er færdig udredt på andet besøg. Før lå det tal på cirka 40 procent. Dermed frigør vi en masse arbejdskraft, som vi kan bruge på at se endnu flere patienter, uddyber Steffen Kristensen.

- Det er en stor fordel for patienterne at få en diagnose hurtigt, da de så kan komme i behandling med det samme, og samtidig er det heller ikke rart at have det skidt med en masse hoste gennem lang tid, siger overlægen.

Den grundige gennemgang af patienten ved første besøg betyder også, at lægerne allerede har et meget grundigt fundament at undersøge videre fra, hvis ekstra besøg bliver nødvendige.

Forskning i procedurer
Hostepakken er blevet til som et forskningsprojekt om arbejdsorganisering, og det er der typisk ikke mange forskningspenge i – selv om der kan være mange ressourcer sparet for samfundet.

- Det er altid lettere at få penge til forskning i kræft og noget med børn, end når vi er inde og kigge på selve organiseringen af arbejdet. Det er det langt sværere at få midler til, vurderer Steffen Kristensen.

Men det er der, Sygehus Lillebælts udviklingsråd kommer ind i billedet. Udviklingsrådet giver penge til projekter, der er styret af medarbejdere på Sygehus Lillebælt. Samtidig er der også ofte tale om projekter, der ikke kan få penge andre steder fra. Og hostepakkeforskningen er altså et af de projekter, der har fået penge.

- Vi kigger primært på, om projekterne understøtter sygehusets strategi, men vi vurderer også på potentialet for gennemførsel af projektet, kvaliteten generelt, og om det har potentiel værdi for Sygehus Lillebælt som virksomhed, forklarer Sidse Petersen, der er oversygeplejerske på Kvindesygdomme og fødsler og formand for Udviklingsrådet.

Et særligt fokusområde for Udviklingsrådet er forsknings- og udviklingsprojekter, der kommer patienterne til gavn relativt hurtigt, og derfor er der også repræsentanter fra sygehusets Patient- og Pårørenderåd med i arbejdet. Når et projekt får afslag på støtte, skyldes det ofte metodemæssige udfordringer. Det er vigtigt for Udviklingsrådet, at alle projekterne har høj kvalitet, og derfor arbejder rådet på at etablere en mentorordning, som de helt uerfarne forskere kan få hjælp fra.

- Det gør mig glad som formand, når vi støtter noget god forskning, som ellers aldrig var kommet i gang, siger Sidse Petersen.

 

FAKTA:
Alle ansatte på Sygehus Lillebælt kan søge om penge fra Udviklingsrådet. Sidste år modtog Udviklingsrådet 25 ansøgninger, hvoraf 10 fik støtte. Alle projekterne vil blive præsenteret med foreløbige resultater den 11. september 2017, hvor Udviklingsrådet holder sins årlige konference.

I 2016 gav Udviklingsrådet støtte til:

  • Beslutningsstøtteværktøj til rygkirurgiske patienter
  • Validering af ”Good Perioperative Nursing Care Scale”
  • Dataguidet sundhedscoaching
  • Diabeteskontrol i eget hjem
  • Fælles beslutningstagning I forbindelse med strålebehandlingsdosis
  • Funktionelle mavesmerter hos børn
  • Effektivering af patientforløb ved hoste
  • Coaching af unge med diabetes
  • Optimering af patientforløb ved lår- og underbensamputationer
  • Seponering af inhalationssteroid til KOL patienter

Siden er sidst opdateret 29-05-2017.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt