Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Præcisionsmedicin er ikke lige om hjørnet

Der bliver talt meget om skræddersyet behandling og præcisionsmedicin i disse år, og der er spændende og lovende forskning på området. Men derfra og til at hele det menneskelige genom for det enkelte individ er kortlagt og sammen med andre oplysninger af sundhedsmæssig karakter kan bruges til at fremme sundhed eller forebygge sygdom, er der lang vej. Sådan siger ledende overlæge for klinisk Biokemisk Afdeling, Sygehus Lillebælt Jonna Skov Madsen.


Af Tine Glindvad Polat, Sygehus Lillebælt kommunikation.


”Nu har jeg forstået hvad det vil sige at have det menneskelige genom til rådighed som viden. Det kan sammenlignes med at man har hele verdens befolknings telefonnumre i en stor bog, men ikke ved hvor de bor, hvad de laver eller hvad de hedder.”


Det meget anskueliggørende citat er sagt af nu afdøde tidligere formand for Etisk Råd Erling Tiedemann og indleder en artikel i det nyeste nr. af tidsskriftet Klinisk Biokemi, som er skrevet af Jonna Skov Madsen, ledende overlæge for Klinisk Biokemisk afdeling, Sygehus Lillebælt og centerleder ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU og laboratoriechef på Sygehus Lillebælt, professor Ivan Brandslund.

De følte trang til at skrive en artikel efter at have deltaget i verdenskongressen i Precision Medicine i Silicon Valley, hvor de har fået ny viden og inspiration.

- Nogle af indlæggende, der har præget debatten i medierne, sætter lighedstegn mellem præcisions medicin og viden om den enkelte patients genom. Det er ikke fyldestgørende, hvis man ønsker at praktisere præcisions medicin og personlig målrettet behandling. Men det bliver lidt det forjættede land – hvis man bare har alle data så kan man behandle alting, siger Jonna Skov Madsen.


Vi skal ikke lade os forføre af enorme mængder data


Der bliver lavet store forskningsprojekter i øjeblikket i udlandet.  Kaiser Permanente hospitalsorganisationen i USA har allerede foretaget hel-genom kortlægning på op i mod en million mennesker og i England er et projekt med 500.000 mennesker i alderen 40-60 år afsluttet. Den viden kommer os alle sammen til gavn og når den er samlet i databaser, kan der udvikles programmer med algoritmer med henblik på præcisionsdiagnostik, forudsigelse af risiko og valg af lægemidler. På kongressen i Silicon Valley blev det anslået, at kun 60 procent får effekt af astmamidler, 50 af midler mod ledbetændelse og kun 25 procent af midler mod kræft i dag.

- Det er spændende og lovende og selvfølgelig skal vi forske i det her. Men man skal ikke blive forført af, at fordi man har enorme mængder data, betyder det, at vi umiddelbart får mere sundhed eller bedre helbred. Der er så mange data og sammenhænge, som vi ikke har styr på endnu. Dertil kommer alle de etiske dilemmaer og nødvendige valg, som patienterne ville skulle træffe om sygdomme, som de vil være i risiko for at komme til at udvikle, siger Jonna Skov Madsen.

Ud over et meget omfattende arbejde med håndtering af data og analyse og fortolkning, betyder det også, at der vil være et meget stort behov for at udvikle hensigtsmæssige måder at præsentere og kommunikere data på, så den enkelte patient har en reel mulighed for på et informeret grundlag at vælge f.eks. en given behandling til eller fra.

Store samfundsmæssige dilemmaer


Så det er altså ikke lige om hjørnet, at sundhedsvæsenet med en hel-genomscanning på hylden i stor stil kan tilbyde individuel sygdomsforebyggende tiltag til den enkelte. Jonna Skov Madsen understreger, at der skal meget mere viden til og at der også er en stor samfundsopgave i at finde ud af, hvordan man vil håndtere denne viden og hvor store ressourcer man vil bruge på at udvikle dette område.

- Man kan heller ikke sætte lighedstegn mellem præcisions medicin og viden om den enkelte patients genom. Når vi for eksempel ved medicinsk behandling af nogle cancersygdomme, anvender diagnostik af genfejlen (mutationen) er det selve cancervævet der undersøges, fordi  fejlen ikke findes i selve genomet (arvematerialet) hos personen. Det gælder i dag for en række kendte DNA fejl, som så målrettet undersøges på hver cancerpatient med sekventeringsteknologi (Next Generation Sequencing, som efterhånden er rutine på større sygehuse) og det gør det muligt at målrette behandlingen af patienten, forklarer Jonna Skov Madsen.

Også på dette område er der intens forskning i gang og det er forventningen, at forskerne  vil lykkes med at identificere en række andre markører baseret på cancervævet som gør det muligt  at målrette eller individualisere behandlingen.


Siden er sidst opdateret 13-04-2016.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt