Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpilNyhedsarkivpilNyheder 2015pilNyheder 1. kvartal 2015pilSundhedspersonale skal blive bedre til at spotte udsatte børn og unge

Sundhedspersonale skal blive bedre til at spotte udsatte børn og unge

Udsatte børn og unges kontakt med sundhedsvæsenet kan være et oplagt sted at opdage, at der er noget galt. Derfor skal sundhedspersonalet blive bedre til at spotte de familier, hvor der opstår mistanke om vold eller omsorgssvigt.

Af Tine Glindvad Polat, Sygehus Lillebælt kommunikation.

En familiefar i dyb krise har stukket sig selv i maven med en kniv, fordi konen har forladt ham. Han kommer ind på skadestuen i Kolding, og da personalet spørger ind til hans familiebaggrund, viser det sig, at han har to små børn derhjemme.

En 16-årig pige kommer på skadestuen, fordi hendes mor har taget kortvarigt kvælertag på hende i forbindelse med et skænderi.

Det var bare to af de eksempler, som blev fortalt på et staff meeting for personalet på Kolding Sygehus fornylig. Emnet var underretning ved mistanke om omsorgssvigt og vold. Normalt er staff meeting-seancerne pænt besøgte, men denne morgen var personalekantinen stuvende fyldt.

Spotte omsorgssvigt og vold

Socialrådgiver på Børneafdelingen, Helle Gates og de tre børnelæger, Malene Heidemann, Lone Paulsen og Rikke Møller Andersen, står bag initiativet med at få sat fokus på, at både læger, sygeplejersker og jordemødre har pligt til at lave underretninger, hvis de har mistanke om, at et barn eller et ungt menneske bliver udsat for omsorgssvigt, vold eller seksuelle overgreb.

- Som børnelæger er vi vant til at spotte og spørge ind til en familie, hvis vi har en mistanke om, at der er misbrug, omsorgssvigt eller vold. På Akutafdelingen er vi havnet i voksenverdenen, hvor vi oplever at de unge drukner lidt i mængden af voksne, forklarer Lone Paulsen.

Spørge ind til baglandet

Lone Paulsen og Rikke Møller Andersen arbejder i øjeblikket halvtid i børneafdelingen og halvtid i akutafdelingen. Her har de oplevet eksempler på, at underretningspligten ikke er hverdagstænkning for kollegerne på skadestuen og andre afdelinger, hvor fokus er på, at tage sig af de umiddelbare og presserende skader, som patienterne kommer med.

- Det er måske ikke oplagt, at spørge ind til manden, der har forsøgt at begå selvmord, men hvor det viser sig, at han har små børn derhjemme. I den situation er børnene pårørende og her er det jo essentielt at få gjort kommunen opmærksom på, at de er i en udsat position, siger Lone Paulsen.

Alt for få underretninger fra sygehuset

Mødet har affødt en masse dialog og opmærksomhed på, hvordan man kan gøre det bedre.

- Vi skal turde tage den konfrontation og ikke have berøringsangst, når vi har mistanke om at noget er galt i en familie. Vi skal tænke på, at vi ved at lave en underretning, hvor vi konkret beskriver vores bekymring og observationer, forhåbentligt får sat skub i en proces, så barnet og familien får hjælp. At vi laver en underretning, betyder jo langtfra at et barn bliver tvangsfjernet. Det er slet ikke dér vi er, understreger socialrådgiver Helle Gates.

Helle Gates har stor erfaring i at lave underretninger på Børneafdelingen og hjælper også jordemødrene med at få deres underretninger beskrevet så præcist, som muligt.

- Vi laver alt for få underretninger i forhold til, hvor mange mennesker, vi er i kontakt med. Ud af de 1989 underretninger, som familieafdelingen i Kolding kommune fik i 2014 kom kun 130 underretninger fra sygehuset plus 88 fra psykiatrien, fortæller Helle Gates.

Hjælp fra Lisbeth Zornig Andersen

Lisbeth Zornig staff meeting Kolding
Personalekantinen på Kolding Sygehus var stuvende fyldt, da emnet var underetninger og Lisbeth Zornig holdt oplæg.

Holdet bag det velbesøgte staff meeting havde også held med at få Lisbeth Zornig Andersen til at komme forbi og holde et indlæg, alene fordi hun synes det er en sag, der er værd at støtte. Hun har selv oplevet, at den omsorg hun som barn fik fra en Falckredder og en sygeplejerske fra skadestuen, var meget betydningsfuld, fordi det var den eneste omsorg fra voksne hun havde oplevet.
- Man skal have lidt øje for det – især på skadestuen, hvor der ofte er meget travlt. Det handler om at ta’ de briller på og tage sig tid til at lige at spørge ind til, hvordan baglandet er, siger Lone Paulsen.

Holdet bag initiativet er i dialog med Lisbeth Zornig Andersen og hendes organisation Huset Zornig om at få lavet et projekt, som skal udbrede viden om, hvornår og hvordan man som sundhedspersonale skal lave en underretning.

Fakta om underretninger

I forhold til skærpet underretningspligt jf. lov om social service, skal personer der udøver offentlig tjeneste eller hverv underrette kommunen, hvis de under tjenesten får kendskab til eller grund til at antage, at et barn under 18 år har behov for særlig støtte.

Der er ingen formkrav til, hvordan en underretning skal finde sted. Det kan både ske skriftligt, telefonisk, mundtligt, via mail m.m. Sundhedspersoner bør dog som hovedregel underrette kommunen skriftligt.

Underretningspligten er overordnet tavshedspligten jf. sundhedslovens § 43
 


Siden er sidst opdateret 17-03-2015.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt