Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Vi skal turde tage den nødvendige samtale

Både i sundhedsvæsenet og i plejesektoren skal medarbejderne slippe berøringsangsten og få taget den nødvendige samtale om alvorligt syge patienters ønsker for den sidste tid.


Af Tine Glindvad Polat, Sygehus Lillebælt kommunikation.
 

I 2011 blev det til en sand mediestorm, at Herlev Hospital brugte såkaldte ”hemmelige koder” om hvilke patienter, der ikke skulle genoplives efter et hjertestop. Det var direkte medvirkende til, at Sundhedsstyrelsen strammede op og præciserede reglerne. Lovgivningen siger, at hvis man beslutter ikke at forsøge genoplivning, skal beslutningen være taget i det aktuelle sygdomsforløb.

Det har givet en berøringsangst og usikkerhed om, hvad man kan og må tage beslutning om, særligt når det drejer sig om svækkede og demente patienter og plejehjemsbeboere, og der er meget forskellige praksis på både plejehjem og hospitalsafdelinger. Derfor et det så vigtigt at få talt med patienterne hvis det er muligt om, hvad de selv ønsker, hvis situationen opstår, og at få taget en lægefaglig beslutning.

Akut patient Kolding
Arkivfoto fra simulationsøvelse på Kolding Sygehus.


Den nødvendige samtale

Postdoc og forskningssygeplejerske på Sygehus Lillebælts Anæstesiologiske Afdelinger, Hanne Irene Jensen og forskningsansvarlig overlæge Hans-Henrik Bülow fra Intensivafdelingen på Holbæk Sygehus har fået bragt en kronik i Ugeskrift for Læger, hvor de sætter fokus på, hvor vigtigt det er, at sundhedspersonalet får taget det der ofte kaldes ”den svære samtale”, men som de to forskere mener hellere burde hedde ”den nødvendige samtale” med patienterne.

- Vi skal blive bedre til at få spurgt patienterne, hvad de selv ønsker.
Det er ikke i orden, at en 90-årig plejehjemsbeboer ikke kan få lov at dø på plejehjemmet, men skal forsøges genoplivet og indlagt på intensiv mod sit ønske, fordi man har berøringsangst mod at tale om det, og derfor ikke ved, hvad patienten har af ønsker for den sidste tid. Det handler om respekt for patienten, siger Hanne Irene Jensen.


Gode erfaringer fra USA
 

Hun henviser til amerikansk og engelsk forskning, som viser, at de fleste patienter og pårørende gerne vil tale om, hvad de ønsker. I Oregon i USA har man siden 1995 haft en procedure, hvor syge patienter og borgere, hvor helbredstilstanden peger mod, at de kan dø indenfor et år, sammen med sundhedspersonale udarbejder et dokument, som klart og tydeligt dokumenterer, hvad patienten ønsker. Dokumentet, som har en markant farve, følger patienten. I hjemmet hænger det synligt på f.eks. køleskabet, så præhospitale behandlere ved hjertestop nemt kan se det, og da det er lægeordineret, er det juridisk gyldigt ikke at forsøge genoplivning, hvis det er ønsket.

- Det kunne også være en model, som vi kan bruge i Danmark for at få afdækket alvorligt syge og svækkede danskeres ønsker for livsforlængende behandling. Det kan være redskabet, der gør det nemmere og mere legalt at komme i gang med samtalen og også få belyst de palliative muligheder, der findes, forklarer Hanne Irene Jensen.

Hvis man får taget den nødvendige samtale, så kan lægen også give patienten et reelt billede af hvilke komplikationer, det ofte medfører at blive forsøgt genoplivet.

- Det må aldrig ende med, at vi siger ”vi kan ikke gøre mere for dig”, for der skal og kan altid tilbydes palliativ behandling, understreger Hanne Irene Jensen.


Siden er sidst opdateret 17-02-2015.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt