Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Header

Patienter venter for længe med blodprop i benet

Akutte smerter i benet kan være et forvarsel om en blodprop. En ny videnskabelig undersøgelse på Kolding Sygehus viser, at mange patienter venter for længe inden de kontakter lægen. Men tiden er altafgørende for at undgå amputation.

Af Tine Glindvad Polat, Sygehus Lillebælt kommunikation.

Det er almindeligt kendt, at smerter i brystet kan være tegn på en blodprop i hjertet og ofte vil få patienter til at søge læge akut. Men det er ikke tilfældet med smerter i benet. Smerterne svarer til, når man får meget mælkesyre i benene efter hård træning. Ofte vågner man op midt om natten med voldsomme smerter og så skal man ringe 112 med det samme.

- Med øget opmærksomhed omkring symptomer og vigtigheden af hurtig behandling, i befolkningen, er det muligt, at flere amputationer og dødsfald kan undgås, siger professor Kim Houlind, Karkirurgisk Afdeling i Kolding.

Undgå amputationer

Hvert år foretages ben amputationer som måske kunne være undgået, hvis de var blevet behandlet hurtigere. Ved en blodprop i benet er hurtig vurdering og behandling afgørende for at undgå skade på muskler og nervevæv, som i værste fald kan medføre behov for amputation.
På Sygehus Lillebælts karkirurgiske afdeling i Kolding, har man gennemført en videnskabelig undersøgelse for at finde ud af, hvad der forsinker behandlingen af akutte blodpropper i benene. Gennem et halvt år kortlagde man tidsforløbet for alle de patienter, der blev indlagt med denne diagnose. Man registrerede hvor lang tid, der gik fra patienten ringede til lægen, hvor lang tid der gik fra lægen henviste til sygehuset, transporttid til sygehuset, ventetid på sygehuset inden patienten blev tilset af en specialist, hvor lang tid der gik fra specialisten fandt, at der var indikation for at operere til patienten var klar på operationsstuen og hvor lang tid operationen varede.

Kim Houlind


 Professor Kim Houlind, Karkirurgisk Afdeling i Koldng. Arkivfoto: Charlotte Dahl.


Hurtig reaktion er afgørende

I alt 42 patienter indgik i opgørelsen. Der gik i gennemsnit 24 timer fra patienten fik ondt i benet, til han eller hun kontaktede lægen. Den tilsvarende tid fra patienten kontaktede egen læge til han eller hun ankom til sygehuset var tre timer. Herefter brugte patienten cirka en halv time på at blive set af en speciallæge, to timer på at blive gjort klar til operation og halvanden time på at blive opereret.
Seks af patienterne mistede benet og fire døde i forløbet. De havde alle ventet mindst 24 timer med at søge læge.

- Typisk er løbet kørt seks til tolv timer efter blodproppen har sat sig fast, og så står benet ikke til at redde. Derfor er vores budskab til befolkningen helt klart – man skal reagere hurtigt på akutte smerter i benet, for det kan være tegn på en blodprop, som skal behandles hurtigt, forklarer professor på Karkirurgisk Afdeling Kim Houlind.


Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem reservelæge, ph.d.-studerende Louise Skovgaard Londero, professor, overlæge Kim Houlind fra Karkirurgisk afdeling og post-doc Birgitte Nørgaard fra Akutafdelingen, Kolding Sygehus. Resultaterne af den er netop blevet publiceret i World Journal of Emergency Surgery og fremlagt som foredrag ved den Karkirurgiske verdenskongres i New York.


Siden er sidst opdateret 08-06-2017.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt