

Vaccination mod kighoste
Fra november 2019 anbefaler Sundhedsstyrelsen kighoste-vaccination til gravide. Formålet er at beskytte de nyfødte børn i de første levemåneder, før barnet selv kan blive vaccineret. Vaccinen er gratis og fås hos din egen læge. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside
Undersøgelser i graviditeten
I graviditeten tilbydes du regelmæssige konsultationer hos din egen læge og hos jordemoder. Konsultationerne har fokus på din og fosterets trivsel, og du får information om graviditet, fødsel og barsel.
På vandrejournalen skrives oplysninger fra konsultationerne, så husk at medbringe vandrejournalen både ved læge, jordemoder og på Fødeafsnit.
Konsultationerne ved en normal graviditet tilrettelægger vi på denne måde:
Graviditetsuge: |
Besøg: |
6 - 10 |
1. besøg hos egen læge |
11 - 13+6 |
Fosterundersøgelse / tilbud om risikovurdering: Doubletest (blodprøve) og nakkefoldsskanning (ultralydsskanning) |
13 - 15 |
Konsultation hos jordemoder |
18 - 20 |
Ultralydsskanning |
21 |
Konsultation hos jordemoder ved behov |
25 |
2. besøg hos egen læge |
29 |
Konsultation hos jordemoder |
32 |
3. besøg hos egen læge |
35 |
Konsultation hos jordemoder |
37 |
Konsultation hos jordemoder |
39 41 |
Konsultation hos jordemoder Akutambulatorium for Gravide |
Sundhedsstyrelsens information til gravide - Gravid undersøgelser af fosteret |
Se afdelingens FILM om skanninger og hvordan du finder os
Undersøgelser hos egen læge og jordemoder
Er du gravid, skal du bestille tid ved din egen læge.
Din læge og en jordemoder vil være dine nærmeste kontaktpersoner gennem graviditeten.
Efter første graviditetsbesøg hos din læge sendes dine oplysninger til afdelingen Kvindesygdomme og fødsler på Kolding Sygehus.
Herefter modtager du et brev i din E-boks med tid til konsultation hos jordemoder og eventuelt til nakkefoldsskanning (ultralydsskanning).
Hvis du ikke har modtaget brev indenfor 14 dage efter, du har været hos din egen læge, er du velkommen til at kontakte sekretariatet på tlf. 7636 2947 i tidsrummet fra 9.00 - 11.00.
Er du i tvivl eller har du spørgsmål
Du kan altid kontakte din egen læge eller din jordemoder, hvis du har spørgsmål i graviditeten.
Send sikker e-mail til Jordemoderkonsultationen.
Ved komplikationer opstået i graviditeten skal du kontakte din egen læge.
Se video om kontrol hos jordemoder og egen læge fra "Tryg med barn".
Siden er sidst opdateret 30-10-2019.
Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt